Spørgsmål til regning

Du kan løbende holde øje med dit forbrug på Mit3.
Du skal være opmærksom på, at de sidste 24 timers forbrug ikke er medregnet, ligesom udlandstrafik kan være forsinket i op til 30 dage.
Når du er logget ind på Mit3, skal du blot klikke på "Se forbrug i detaljer", så får du et detaljeret overblik over dit forbrug.

Du kan også gå ind på Planet 3 på din 3Mobil. Under "Mit3" kan du se dit samlede forbrug siden sidste regning. Under "Kvitteringer" kan du se, hvilke tjenester du har downloadet, og hvad det koster.

På Mit 3 under "Mit 3 forbrug" finder du regningsoversigter for de seneste fem regningsperioder. Her får du også et overblik over eventuelle udestående regninger.

På din fakturaspecifikation kan du se alle fakturerede opkald, herunder oplysning om dato, klokkeslæt, kaldt nummer, samtalens varighed, pris og dataforbrug.

Du kan også finde din fakturaoversigt på Mit3 under "Mit3 Forbrug". Her klikker du på "Se regning" og går ind under fanebladet "Fakturaoversigt".
Hos 3 vil du som hovedregel modtage din regning én gang om måneden. I få tilfælde kan det dog ske, at du først modtager din regning efter to måneder.

Hos 3 vil du som hovedregel modtage din regning én gang om måneden. I få tilfælde kan det dog ske, at du først modtager din regning efter to måneder.

Min første regning
En regning skal være let at forstå. Derfor har vi lavet denne forklaring, hvor du kan finde svar på de mest almindelige regningsspørgsmål.

På din første regning fra 3 bliver du opkrævet for dit abonnement og forbrug fra den dag, du blev 3 kunde og frem til, regningen er opgjort. Derfor kan din første regning dække over mere end en måned. Du skal være opmærksom på, at der kan gå op til 2 måneder, inden du modtager din første regning.

Sådan læser du din regning:
Din regning består af flere forskellige sider. Her kan du få en forklaring på, hvad de forskellige sider indeholder. Hvis du er i tvivl om, hvordan din regning skal læses, kan du finde en mere detaljeret guide ved at klikke på Regningsforklaring.

Regning
Regningen er forsiden og er en oversigt over det totale beløb, du skal betale for en bestemt periode. Her kan du også se forbrugsperioden, betalingsdatoen, og om du er tilmeldt BetalingsService.
Dette er regningens forside. Her kan du se, hvad du skal betale i alt, og hvornår regningen senest skal betales. Du kan også se den periode, du har haft forbrug.
Hvis du er tilmeldt Betalingsservice, vil der nederst på regningen stå, at beløbet automatisk trækkes via Betalingsservice. Er du endnu ikke tilmeldt, skal du benytte indbetalingskortet nederst på siden. Du kan tilmelde dig Betalingsservice på 3.dk/PBS

Regningsoversigt

Abonnement
Her finder du oplysninger om dit/dine abonnement(er) og eventuelle indholdspakker, og du kan se dit forbrug.
Du skal være opmærksom på, at dit 3Mobil abonnement opkræves i samme periode som dit forbrug. Hvis du har EasyInternet abonnement hos 3, skal du være opmærksom på, at abonnementet opkræves en måned forud for dit forbrug.

Nederst på siden står, hvor meget du skal betale i alt. Beløbet, du skal betale, er inklusiv moms.

Forbrug
Her kan du se dit totale forbrug for perioden. Vi har opdelt din forbrugsoversigt i følgende fem kategorier: Samtaler, videosamtaler, meddelelser, data og indholdstjenester.
 
Diverse
Under Diverse kan du se, om du har brugt hele dit minimumsforbrug samt eventuelle reguleringer og regningsgebyrer.

Tillægsabonnementer og forbrug fratrækkes dit minimumsforbrug. Har du ikke brugt hele dit minimumsforbrug, vil du blive opkrævet for differencen op til Minimumsforbrug. Dette beløb er angivet under Diverse som ”Ikke anvendt minimumsforbrug”.
Du kan ikke bruge dit minimumsforbrug til at betale eventuelle oprettelses- og fakturagebyrer med.

Hvis du er i tvivl om, hvordan din regning skal læses, kan du finde en mere detaljeret guide under Regningsforklaring. På Mit3 kan du finde dine fakturaspecifikationer. Her kan du også tilmelde dig BetalingsService. Bemærk, at du ved at tilmelde dig BetalingsService kan spare 35 kr. om måneden i gebyr.

Opkaldsafgiften på almindelige kald er på 35 øre inkl. moms. Prisen kan dog variere, hvis du ringer til servicenumre som eksempelvis 118.

Hvis du har købt rabatpakken 0på3 og ringer til andre 3Mobiler, er opkaldsafgiften gratis.

Har du mobilt bredbånd, betaler du ikke opkaldsafgift.

Du kan ikke få tilsendt din regning til en anden adresse end din CPR-registrerede adresse.

Når du har opsagt dit abonnement, og dit SIM-kort er lukket ned, vil du modtage en slutregning fra 3. Med slutregningen opkræver vi det forbrug, du har haft siden den sidste regning og frem til opsigelsesdatoen. Har du betalt for meget i abonnement, vil dette også blive opgjort på slutregningen.

Du kan også finde din fakturaoversigt på Mit3 under "Mit3 Forbrug". Her klikker du på "Se regning" og går ind under fanebladet "Fakturaoversigt".

Hvis det skyldige beløb ikke er os i hænde inden for betalingsfristen, vil du modtage en rykker. En rykker koster 100 kr.
Hvis din betaling efterfølgende stadig udebliver, kan du risikere at blive overdraget til Inkasso, og i sidste ende vil du blive registreret i RKI Kreditinformation A/S.

Vi har brug for din feedback:
Har denne side den information, du søger?

Ville du ringe til 3, hvis du ikke fandt dit svar på hjemmesiden?